Nær fremtid

DEN NÆRE FREMTID:

Den nære fremtid dannes med verbet aller + infinitiv.

Aller + infinitiv kan dels bruges som en sammensat verbalform – det som man også kalder en fremtidsomskrivning – dels som et bevægelsesverbum med hensigts-infinitiv.

Fremtidsorientering.

Her kan man bruge aller i nutid og i datid fx:

– Je vais sortir
– J’allais sortir.

Vais + infinitiv er en variant til fremtid.(futur). Begge former adskiller sig navnlig derved, at fremtid betegner en fremtid set ud fra nutiden (fortiden med virkning i nutiden) , men uden sammenhæng med denne, hvorimod vais+infinitiv (der jo indeholder en nutidsform) betegner en fremtid set i dens nære sammenhæng med nutiden og ofte anvendes, hvor der i nutiden findes et eller andet, der forbereder det fremtidige.

Her er der et par eksempler:

On voit qu’Ugolin va parler.
Nous savons ce qu’il va nous montrer.

Vais + infinitiv er en stærk konkurrent til fremtid (futur) i dagsligsproget.

Det fremgår af det foregående, at vais+infinitiv ofte vil betegne den nære fremtid, men det centrale er forbindelsen med nutiden, og der er intet i vejen for at benytte vais + infinitiv om noget, der vil indtræffe eller vare langt ud i fremtiden, fx:

Tu crois que ça va durer toute ma vie ?
Pierre va partir demain pour Paris.

Vi ser dog sjældent vais+ infinitiv ved fremtidsadverbialer (demain, dans une semaine). Dog herover en mulighed. Her er fremtid almindeligst.

Allais + infinitiv også datids fremtid (conditionnel). I denne tid handler det om noget, der var lagt op til i situationen.

Her er det et par eksempler:

Les gens étaient dans le bureau, je les regardais en face.
Elle pensait qu’elle allait sûrement être malheureuse.