Menu

anar.62@hotmail.com

About anar.62@hotmail.com

Posts by Anne Birgitte Arnsfelt:

Nær fremtid

DEN NÆRE FREMTID:

Den nære fremtid dannes med verbet aller + infinitiv.

Aller + infinitiv kan dels bruges som en sammensat verbalform – det som man også kalder en fremtidsomskrivning – dels som et bevægelsesverbum med hensigts-infinitiv.

Fremtidsorientering.

Her kan man bruge aller i nutid og i datid fx:

– Je vais sortir
– J’allais sortir.

Vais + infinitiv er en variant til fremtid.(futur). Begge former adskiller sig navnlig derved, at fremtid betegner en fremtid set ud fra nutiden (fortiden med virkning i nutiden) , men uden sammenhæng med denne, hvorimod vais+infinitiv (der jo indeholder en nutidsform) betegner en fremtid set i dens nære sammenhæng med nutiden og ofte anvendes, hvor der i nutiden findes et eller andet, der forbereder det fremtidige.

Her er der et par eksempler:

On voit qu’Ugolin va parler.
Nous savons ce qu’il va nous montrer.

Vais + infinitiv er en stærk konkurrent til fremtid (futur) i dagsligsproget.

Det fremgår af det foregående, at vais+infinitiv ofte vil betegne den nære fremtid, men det centrale er forbindelsen med nutiden, og der er intet i vejen for at benytte vais + infinitiv om noget, der vil indtræffe eller vare langt ud i fremtiden, fx:

Tu crois que ça va durer toute ma vie ?
Pierre va partir demain pour Paris.

Vi ser dog sjældent vais+ infinitiv ved fremtidsadverbialer (demain, dans une semaine). Dog herover en mulighed. Her er fremtid almindeligst.

Allais + infinitiv også datids fremtid (conditionnel). I denne tid handler det om noget, der var lagt op til i situationen.

Her er det et par eksempler:

Les gens étaient dans le bureau, je les regardais en face.
Elle pensait qu’elle allait sûrement être malheureuse.

 

 

Træn dit sprog med dæmpet tale

Styrk din udtale.

 

Hviske sig til en god udtale.

Anne Birgitte udøver sprogtræning ved dæmpet tale.

Anne Birgitte og jeg har trænet oplæsning ved at hviske på fransk læst op af undervisningsmaterialet. Denne metode er brillant. Den højner artikulationen og udtalen ved at lytte opmærksomt til Anne Birgittes udtale. Det handler om at efterligne den ved oplæsning af teksten. Teksten er i forvejen kendt og udgør et afsnit på omkring ti til tolv linjer.

Det er en god ting at læse op ved at læse afsnittet med dæmpet tale altså ved at hviske, inden du læser op på normal vis. Det styrker artikulationen og større opmærksomhed rettes der på oplæsningen. 

\”Du og jeg arbejder sammen på den måde, at jeg læser tre til fire ord op ad gangen, som du gentager efter mig og med større opmærksomhed på lyden via hørelsen.\”

 

Hvorfor er diktat en god undervisningsmetode?

Diktat som pædagogisk metode hos Anne Birgitte Arnsfelt.

Det gode ved diktat, som jeg har oplevet det, er:

at man spidser ører og lægger mærke til de skriftlige små detaljer i det franske sprog, såsom ordendelser, overtrækninger, verbernes tider og substantiverne, etc. Desuden får man grundfæstet stavning på fransk, hvad man i den almene undervisning sjældent kommer ind på. Vi møder flere grammatiske problemstillinger fx orddeling, ordgrupper, bogstavssammensætninger mv. Diktat har ligeså en højnede effekt på det mundtlige sprog og er videre en god basis for at udvikle et godt skriftligt sprog.

 

Det mundlige ved diktat.

Hvad er virkningen, som diktaten har på det mundlige sprog? Jeg har i høj grad mærket en fremgang i mit mundtlige sprog efter, at vi er startet på diktat som disciplin i undervisningen. Teksten, som Anne Birgitte dikterer, er allerede kendt tekst og bliver nu sat på skrift. Oplæsningen og genfortællingen af den kendte dikterede tekst bliver hermed meget bedre, fordi der sker en visualisering af det skriftlige sprog og det højner det mundlige sprog. Diktaten kan som øvelse også bruges af let øvede elever.

 

Stavning ved diktat.

Ved selv at skulle nedskrive et afsnit af en i forvejen kendt oplæst tekst, opdager man sine svage og stærke sider og så kan man arbejde ud fra dette standpunkt.

Diktat hos Anne Birgitte er ikke som mange husker diktat fra folkeskolen. Det er en givende og interessant proces.

Processen: Første læser vi som sagt et tekstafsnit højt. Først Anne Birgitte og så mig. Dette er så en lytte øvelse. Derefter finder diktaten sted. Herefter gennemgås misforståelserne og teksten læses højt til igen.

Allerede efter nogle gange er der en virkning Oplæsningen og forståelsen af teksten er allerede bedre. Her opstår der en bedring i stavningen og i det mundlige.

 

Med øvelsen vil det skriftlige sprog også udvikles. Så diktat som træning i skrivning har også den virkning.

Fransk identitet

Fransk identitet

Den australske forfatter Ross Steele skriver i et udsnit af \”Civilisation Progressive du Français\” om, hvad franskmændene selv synes, hvad fransk identitet er.

Franskmændene spørger om, hvad det er, der gør, at vi er franskmænd? Hvordan har så mange af vores forskelligartede geografiske oprindelser, befolkninger, skikke og forskellige kulturer kunnet medføre, at disse er blevet til en enhed?

Vi bliver født eller også bliver vi alle, på en gang, franskmænd gennem sproget, skolen og vores Republiks fælles værdier og menneskerettigheder.

Det, der også giver os fransk identitet, er viljen til at leve sammen som mænd og kvinder, hvilket er blevet til af vores folkeslag, vores talrige sprog og vores forskellige traditioner.

Franskmændene samles også om et vist antal symboler nemlig slagordet \”Egaité\”, \”Fraternité\” \”Liberté\” (lighed, broderskab og frihed), nationalsangen \”La Marseillaise\” og det franske flag, som vi kalder for \”bleu blanc rouge.\” Alle disse symboler kommer fra den franske revolution. Versailles og Notre-Dame er  symbolske steder som så mange andre og danner også rammen om fransk identitet. De franske vine og oste og det franske køkken hører også til fransk kultur og identitet. Frankrig er hermed et land med en stor kulturel identitet.